Gå til indhold
Den Europæiske Forening for Funktionelle Drikke
Tilbage til nyhederne

EFFD’s originalartikel · · Originalartikel offentliggjort: september 2001

Målt allerede i 2001: hvad fandt forskerne i Bristol om en energidriks præstationseffekter?

I 2001 offentliggjorde forskere ved University of the West of England i Bristol resultaterne af tre studier med i alt 36 frivillige. Sammenlignet med kontroldrikke forbedrede den testede energidrik de vurderede mål for aerob udholdenhed og anaerob præstation samt reaktionstid, koncentration og umiddelbar genkaldelse. Deltagernes subjektive årvågenhed steg også. Dette er et tidligt forskningsresultat, ikke et løfte, som gælder alle energidrikke og forbrugere.

Arbejdet af Christopher Alford, H. Cox og R. Wescott blev bragt i septemberudgaven 2001 af Amino Acids. Forfatterne arbejdede på psykologiafdelingen ved University of the West of England i Bristol. Artiklen samlede fysiske præstationstest, kognitive opgaver og deltagernes egen vurdering af årvågenhed. [1]

Hvad blev målt, og hvad fandt de?

Den testede dosis var 250 ml energidrik med 80 mg koffein. Sammensætningen omfattede også kulhydrat, taurin og glucuronolacton. Den senere ISSN-oversigt beskriver også forsøgene og denne koffeindosis. De i alt 36 deltagere, som artiklen angiver, gælder de tre studier samlet; ikke hver enkelt test blev gennemført med 36 deltagere. [1] [3]

Resultater rapporteret i artiklen fra 2001
ArealTestopgaveRapporteret resultat
Aerob udholdenhedCykelergometerarbejde ved 65–75% af maksimal hjertefrekvensSignifikant forbedring sammenlignet med kontroldrikke
Anaerob præstationOpretholdelse af maksimal hastighed på cykelergometerSignifikant forbedring sammenlignet med kontroldrikke
ReaktionstidValgreaktionstidstestSignifikant forbedring
KoncentrationTaloverstregningsopgaveSignifikant forbedring
HukommelseUmiddelbar genkaldelseSignifikant forbedring
ÅrvågenhedDeltagernes selvvurderingerDer blev rapporteret en stigning

Forfatterne rapporterede de gunstige forskelle i fysiske og kognitive test som statistisk signifikante (p < 0.05). Det dokumenterer ikke alene, hvor stor en fordel drikken ville give i en hverdagsopgave eller konkurrencesituation. Subjektiv årvågenhed er deltagernes egen rapportering, ikke resultatet af en objektiv præstationstest. [1]

Tidlig forskning med tidligere forløbere

Bristol-arbejdet citeres ofte i den senere energidriklitteratur, men bør ikke generelt kaldes det første studie af fysisk præstation. Geiß og kolleger offentliggjorde i 1994 forskning om en drik med taurin, koffein og glucuronolacton med ti udholdenhedsatleter. Efter arbejde på cykelergometer var tiden til udmattelse længere med drikken med fuld sammensætning end med de testede ændrede sammensætninger. Artiklen fra 2001 er derfor en vigtig del af den tidlige evidens med eksisterende forløbere. [2]

Beviste undersøgelserne en kombineret virkning af ingredienserne?

Forfatterne fra Bristol tilskrev forbedringerne på flere områder kombinationen af ingredienser. Dette er en fortolkning af resultaterne, ikke bevis for hver ingrediens' selvstændige bidrag eller samspil. Forskellen mellem den samlede drik og kontroldrikke kan ikke fastslå, hvor stor en del af fordelen der kom særskilt fra koffein, taurin, glucuronolacton eller kulhydrat. [1]

ISSN's positionspapir fra 2023 vurderer, at koffeinets og kulhydrats roller i energidrikkenes præstationsvirkninger har den stærkeste videnskabelige støtte. Det anser yderligere forskning for nødvendig for at afklare eventuelle ekstra fordele ved de øvrige ingredienser. [3]

Hvad siger senere vurderinger om dosis?

Firs milligram koffein svarer til 1 mg/kg kropsvægt for en person på 80 kg. I senere forskning kunne virkningerne af sådanne lavere doser på fysisk præstation ikke påvises i alle test. For forbedringer i aerob præstation nævner ISSN også doser over 200 mg og over 3 mg/kg kropsvægt. Dette er ikke minimumsmængder, som gælder alle og alle præstationsopgaver, og ikke forbrugsanbefalinger. [3]

Årvågenhed er et særskilt spørgsmål. EFSA's videnskabelige vurdering fra 2011 fandt støtte for koffeinets virkninger på øget årvågenhed og opmærksomhed i den voksne målgruppe; vurderingen omfattede en portion med mindst 75 mg koffein. Det er en konklusion om koffein, ikke en bekræftelse vedrørende alle ingredienser i energidrikke eller alle hukommelsesmål. [4]

Hvad kan denne evidens fastslå?

De tre studier havde små stikprøver, vurderede ét bestemt produkt og undersøgte kortsigtede virkninger af indtag. Resultaterne kan ikke dokumentere varig hukommelsesforbedring, træningstilpasninger ved regelmæssigt indtag eller langsigtede sundhedsudfald. Produktopskrifter og deltagernes følsomhed kan også være forskellige.

Ifølge EFSA's sikkerhedsvurdering fra 2015 giver enkelte koffeinindtag på op til 200 mg ikke anledning til sikkerhedsbekymring for raske voksne. Dette gælder alle koffeinkilder tilsammen. De testede 80 mg ligger under dette niveau, men sikkerhedsreferencen lover ingen præstationsfordel, og det lille forsøg dokumenterer heller ikke drikkens samlede sikkerhed. [5] Yderligere overvejelser om forbrug findes på Ansvarligt forbrug side.

Udgiver og redaktør: EFFD, en brancheorganisation. Beskrivelsen af resultaterne fra 2001 bygger på artiklens offentligt tilgængelige resumé og den senere ISSN-oversigt. Resuméet tillader ikke fuldstændig verifikation af detaljerede metode- og finansieringsoplysninger.

Kilder

  1. Alford, C., Cox, H. og Wescott, R. (2001). Studieemne: virkninger af en energidrik på fysisk præstation, kognitiv præstation og humør. Amino Acids, 21(2), 139–150. DOI: 10.1007/s007260170021. Artikelresumé på PubMed.
  2. Geiß, K. R. et al. (1994): The effect of a taurine-containing drink on performance in 10 endurance-athletes. Amino Acids, 7(1), 45–56. DOI: 10.1007/BF00808445.
  3. Jagim, A. R. et al. (2023): International society of sports nutrition position stand: energy drinks and energy shots. Journal of the International Society of Sports Nutrition, 20(1), 2171314. DOI: 10.1080/15502783.2023.2171314. Frit tilgængelig fuldtekst.
  4. EFSA's NDA-panel (2011): videnskabelig vurdering af koffeinens virkninger på øget årvågenhed og opmærksomhed. EFSA Journal, 9(4), 2054. DOI: 10.2903/j.efsa.2011.2054.
  5. EFSA's NDA-panel (2015): Scientific Opinion on the safety of caffeine. EFSA Journal, 13(5), 4102. DOI: 10.2903/j.efsa.2015.4102. EFSA-resumé.

EFFD’s originalartikel · Engelsk redaktionel oversættelse af EFFD.

Sådan citeres siden

Henvisningen gælder publikationen på dette websted.

Enkel kildehenvisning

Den Europæiske Forening for Funktionelle Drikke: Målt allerede i 2001: hvad fandt forskerne i Bristol om en energidriks præstationseffekter?. 2026-10-12. https://eufba.org/da/energiaitalok/media/bristoli-energiaital-vizsgalat-2001/

APA

Den Europæiske Forening for Funktionelle Drikke. (2026, October 12). Målt allerede i 2001: hvad fandt forskerne i Bristol om en energidriks præstationseffekter?. https://eufba.org/da/energiaitalok/media/bristoli-energiaital-vizsgalat-2001/

MLA

Den Europæiske Forening for Funktionelle Drikke. “Målt allerede i 2001: hvad fandt forskerne i Bristol om en energidriks præstationseffekter?.” 12 Oct. 2026, https://eufba.org/da/energiaitalok/media/bristoli-energiaital-vizsgalat-2001/.

Oprindelige kilder

Originalstudiets forfattere og sammendragets udgiver kan være forskellige. Brug originalforskningens egne bibliografiske oplysninger ved citering.